6 grunde til at du ville være lykkeligere som økonomisk uafhængig!

6 grunde til at du ville være lykkeligere som økonomisk uafhængig!

Verden er styret af penge, men som økonomisk uafhængig kan du tage kontrollen tilbage over dit liv.

Arbejd kun hvis du har lyst, bo hvor henne i verden du vil, brug den tid på de hobbyer du altid har drømt om. Mulighederne åbner sig op for dig, hvis du tager styringen.

Her er 6 af de største grunde til at du vil kunne leve et lykkeligere liv som økonomisk uafhængig.

1. Din tid er helt din egen – Kom til fodbold kl 17:30

Mange mennesker lever idag i stress og jag, og bruger mere tid på arbejdet end de gør sammen med de mennesker der virkelig betyder noget i deres liv.

Som forældre må det være hjerteskærende at aflevere sine børn kl 7 om morgen i dagplejen og ikke hente dem før kl 17-18, for så at ligge barnet i seng kl 19:30. Det er bare blevet normen i samfundet, men ville man virkelig gøre det hvis man havde valget?

Et eksempel fra mit eget liv er den ugentlige fodboldkamp. Den ligger ofte om tirsdagen kl 17:30. På trods af et kampprogrammet er ude i god tid, så må halvdelen af holdet oftest melde afbud på grund af arbejdet. Ville du ikke blive gladere af at nyde en gang fodbold og en øl i vennerslag, end at være fanget de sidste par hårde timer på arbejdet.

2. Geografisk frihed – Flyt til Bali om vinteren

Danmark er et skønt sted, men hvem har ikke drømt om at bo og opleve nogle nye kulturer og lande. Er du økonomisk uafhængig kan du bo i det land, du har lyst til.

Danmark er et af de dyreste lande at bo i i verden, så økonomisk ville det faktisk give god mening at flytte til et andet land eller endda kontinent. Det kunne også bare være i de kolde vintermåneder.

Hvem byttede ikke gerne de korte og mørke vinterdage ud med et par måneder i solen på Bali eller Copacabana?

3. Tag nye udfordringer op – Start den virksomhed du altid har drømt om

Når du ikke er bundet af at skulle levere et økonomisk output, har du pludselig muligheder og tid til at kigge på andre udfordringer.

Start en ny virksomhed hvis du vil. Den behøves ikke engang tjene penge! Den kan være drevet udelukkende at din egen interesse for værket.

Brug din tid på at hjælpe de fattigste mennesker i verden, lær et nyt sprog. Mulighederne er i virkeligheden uendelige.

4. Bliv bevidst om dine interesser – Dyrk dine hobbyer igen som var du teenager

Hverdagen flyver forbi og man glemmer egentlig hvad man engang havde af interesser. Nu går hverdagen mere med de faste rutiner og pligter man bare skal nå eller ramler ens verden sammen.

Ville det ikke være rart hvis man kunne grave 2-3 timer om dagen eller om ugen ud til de projekter man virkelig har en passion for. Igen er det kun fantasien der sætter grænser.

Elsker du at fotografere, løbe, male, eller noget helt fjerde, så kan du bruge så meget tid på det, som du har lyst til.

5. Sundhed – Få dit mentale og fysiske overskud tilbage

Stress er den største folkesygdom i Danmark!

Tager du kontrol over dit eget tidsskema, så vil du føle dig mindre presset og have tid til aktiveteter der gør dig glad i stedet for stresset.

Samtidig har du mere tid og overskud til at få dyrket den motion du ikke magter efter en lang arbejdsdag.

6. Arbejdet er bedre når du ikke har brug for pengene

Økonomisk uafhængighed handler ikke bare om at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Har du ikke brug for pengene fra din lønseddel, vil du automatisk finde større motivation til at nyde dit arbejde.

Er det ikke pengene der driver værker, vil du få mulighed for i højere grad at styre dine arbejdsopgaver. Dyrk det du virkelig finder inspirende på arbejdet og bliv fri for de opgaver der ikke tænder dig. Har du ikke brug for pengene, har du styrken i forhandlingen med din arbejdsgiver.

Lyder det som noget for dig at være økonomisk uafhængig?

Tilmeld dig frihedsjægerne og få 4 trin til at starte din vej mod at blive økonomisk uafhængig.

Tilslut dig frihedsjægerne!

Få 4 action-steps til at starte din rejse mod at blive økonomisk uafhængig

* indicates required



Kunne du lide denne artikel? Prøv også Derfor skal du have ”fuck you money”

 

Nedenfor er du velkommen til at kommentere dine største grunde til at forfølge økonomisk uafhængighed.

Skriv en kommentar