Året der gik! 2018

Året der gik! 2018

2018 var året hvor jeg opdagede begreberne økonomisk uafhængighed og FIRE. Det har ført mange gode ting med sig.

Det blev bl.a. året hvor jeg startede min første aktieinvesteringskonto, crowdlendingkonto og rent faktisk begyndte at leve efter et (nogenlunde) fast budget. 

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er kommet i 30erne nu, men de langsigtede mål og den tilhørende planlægning tiltaler mig i langt højere grad end den har gjort tidligere i mit liv.

2018 blev også året hvor empirenode.org blev søsat. Det har vist sig at være vildt spændende at skrive herinde, og det er helt klart med til at holde mig på stien mod økonomisk uafhængighed, samt udvikle mine ideér omkring økonomi og livsstil.

Blogindlæg om økonomisk uafhængighed i 2018

Det blev til 16 indlæg i 2018. I fremtiden vil indlæggene udkomme på mere regulært basis. Her er en oversigt for hele 2018, med det nyeste indlæg øverst.

Pensionsopsparing – Part 2: Investering af pensionsopsparing ved Nordnet

Pensionsopsparing – Part 1: Vanvittige omkostninger og dårlige investorer

Måneden der gik! November

Investeringsrådet jeg giver til mine venner

Måneden der gik! Oktober

Min største take-away fra FIRE bevægelsenO

Hvad er din reelle timeløn?

Hvilke elementer indgår i din perfekte FIRE hverdag?

Den Ultimative Introduktion Til Finansiel Frihed

Budget: Nødvendige udgifter VS Unødvendige udgifter

Sådan har minimalisme nedsat mit forbrug

Hvad minimalisme har lært mig på min vej mod økonomisk uafhængighedA

13 simple tips til at spare penge!

SU-lån vs. investering?

Betal dig selv først – automatiser din vej til rigdom

Derfor skal du have ”fuck you money”J

6 grunde til at du ville være lykkeligere som økonomisk uafhængig!

Fremskridt i 2018

2018 var som sagt året hvor jeg startede min rejse mod økonomisk uafhængighed. Det har ført nogle konkrete handlinger med sig. Det er måske handlinger som andre personer der også er tidligt på deres rejse kan bruge til noget.

Startet med Nordnet månedsopsparing – Investerer fast hver måned i 2 indexsfonde via månedsopsparingen.

Startet med Crowdlending ved Mintos – Fik dyppet tæerne i 2018 med et beskeden beløb. Det har gjort at min forståelse af platformen er udvidet, og jeg er klar til at investere mere i 2019.

Fået gratis konto og kort ved Revolut – Brugte Revolut i forbindelse med indbetalingen til Mintos. Det er har vist sig som en genial service, og gjorde at jeg ikke skulle betale nogle gebyrer eller dårlige vekselkurser. Derudover fik jeg tilsendt et gratis kreditkort. Der kan bl.a. hæves op til 1500 kr. gratis på det i hæveautomater i udlandet pr. måned.

Lavet og fulgt et budget – Jeg har altid ”winged” den rent økonomisk. Nu har jeg lagt et budget til hver måned. Det har givet mere struktur og har ført til et lavere forbrug. Det har samtidig gjort det meget lettere at holde styr på mine regninger, investeringer og opsparing.

Startet bloggen empirenode.org – empirenode.org er blevet et spændende projekt jeg kan lide at arbejde på. Det er klart med til at udvikle mine ideer omkring økonomisk uafhængighed og livsstilsdesign. Derudover er det spændende at arbejde med research, skrive tekster og arbejde i WordPress.

Fået et mere minimalistisk mindset – Med fokus på et lavere forbrug fik jeg også øjnene op for minimalisme. Jeg har skilt mig af med rigtig mange ting der ikke havde en funktion i mit liv længere, og fik endda en smule penge for det. Derudover har det klart en positiv effekt på mit forbrug. Jeg har fundet ud af hvor lidt ting, jeg egentlig behøver at have.

Fået et frivilligt arbejde – Jeg er startet som frivillig i Julehjælpen. Det giver selvfølgelig ikke mening rent økonomisk, men det kommer alligevel med her på listen, da det giver mening fra et livsstilsperspektiv. Med større fokus på hvad der betyder noget for mig, har jeg fundet ud af, at jeg har undervurderet glæden ved frivilligt og meningsfyldt arbejde. Lykkefølelsen kommer i høj grad når man hjælper andre, især når det er børn der lever med hårde forudsætninger.

Blev målsætningerne for 2018 holdt?

Da jeg startede med at tænke på økonomisk uafhængighed opsatte jeg 2 finansielle mål for mig selv.

  • Invester 3.000 kr. om måneden.
  • Forbrug maks 10.000 kr. om måneden i gennemsnit.

Det første mål er blevet holdt og overgået en smule. Takket være månedsopsparingen sker det helt automatisk. Derudover investerede jeg de penge, jeg hidtil bare havde haft stående på en almindelige konto, samt nogle mindre indtægter jeg fik i løbet af året.

Forbruget på 10.000 kr. er ikke 100% blevet overholdt. I årets sidste 8 måneder har jeg i gennemsnit brugt 10.700 kr.
Jeg kan dog trøste mig selv med at det kommer fra et gennemsnit på 13.300 kr. fra årets første 4 måneder.

i 2019 vil jeg undersøge nærmere hvor mit optimale niveau for forbrug kommer til at lægge. Forbrug er ikke nødvendigvis dårligt, så længe det bringer en tilsvarende værdi til min tilværelse.

Investeringer i 2018

2018 har generelt været et dårligt år på aktiemarkederne. Det afspejler sig da også på mine investeringer der har givet et lille underskud.

Indexsfonde

Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL har givet et overskud på 1.038 kr.
Sparindex INDEX DJSI World KL har givet et underskud på 326 kr. (Begge opgjort 4. januar)

Novo Nordisk B

Købt tilbage i sommeren 2015 da kursen meget kortvarig var over 400. I år er den gået fra kurs 338,35 d. 5 januar 2018 til kurs 312,65 d. 4 januar 2019. Det giver et underskud på ca. 1.568 kr.

Crowdlending ved Mintos

1.000 kr. investeret i oktober. De er i skrivende stund ca. 1.020. kr værd.

Følg med i 2019

I 2019 skal den have fuld gas både her på bloggen og med mine økonomiske mål. Vil du følge med, så skriv dig op til nyhedsbrevet. Det vil fremover udkomme 2-3 gange om måneden med nye indlæg.

Godt 2019 til alle læsere 🙂

Skriv en kommentar