Motivationen bag empirenode.org

ØkonomiKongen.dk er blevet til på baggrund af både egoistiske grunde og på grund af et ønske om at hjælpe andre mennesker og planeten til en bedre fremtid.

Fokusset på empirenode.org er på at opnå den livsstil jeg ønsker. Det sker bl.a. ved at blive økonomisk uafhængig.

Læs: Om empirenode.org

Her er mine 5 største grunde til starte empirenode.org

1. Hjælpe andre med deres privatøkonomi

Når folk kan græde af lykke i luksusfælden over at få at vide, at de kan være gældfrie om 7 år, så forestil dig hvor lykkelig man kan blive af at være økonomisk uafhængig.

Hele verden er blevet ”narret” til at tro, at ”The Joneses” livsstil, med store villaer og hurtige biler er det eneste rigtige. Den livsstil fører dog hurtigt til massiv gæld og et liv i fortvivlelse. Gæld kan ødelægge ens liv, men hvis man træffer gode økonomiske beslutninger kan penge føre til et lykkeligere og friere liv.

Forhåbentlig kan læsere på empirenode.org blive inspireret til at træffe bedre økonomiske beslutninger og opnå den livsstil de ønsker.

2. Sænke overforbruget i Danmark/Verden

Overforbrug er ikke bare ved at dræbe vores planet, men dræber også din pengepung samtidig. Fokus på at træffe økonomisk kloge beslutninger fører ofte til en større bevidsthed om ikke at bruge penge på unødvendige ting.

Jeg har selv adopteret et meget mere minimalistisk forbrugsmønster, efter jeg har startet min vej mod økonomisk uafhængighed. Det indebærer bl.a. at købe meget færre ting og på at skaffe sig af med overflødige ejendele på en ansvarlig måde.

Bliver trenden i fremtiden at bruge sine penge på en bevidst måde, så har både du og planeten en bedre fremtid.

3. Holde mig selv ansvarlig

Ved at skrive indlæg på empirenode.org, har jeg altid fokus på min egen økonomiske situation og fremgang. Det sikre at jeg udvikler mig økonomisk, og altid er opdateret med den nyeste viden indenfor emnet økonomisk uafhængighed.

Samtidig holder jeg mig opdateret med det meget spændende community der er opstået omkring økonomisk uafhængighed.

4. Fokus på at leve et bevidst liv

Min vej mod økonomisk uafhængighed startede med ønsket om at leve en mere bevidst livsstil. Ved at fokusere på hvad jeg egentlig ønskede af min fremtid, og på hvilke værdier jeg vil leve efter, så opstod drømmen om økonomisk uafhængighed også.

Økonomisk uafhængighed er ikke målet i sig selv, men et skridt på vejen mod at leve præcis det liv jeg drømmer om.

5. Udvikle mine egne evner

Jeg er uddannet indenfor marketing, og har især fokus på digital marketing. Med min egen digitale platform kan jeg udvikle mine evner efter ”learning by doing” princippet.

På en hjemmeside som empirenode.org kommer der mange online discipliner i spil som fx WordPress, SEO, Content, E-mail, Analytics, konverteringsoptimering, brugervenlighed, mv.

Vil du godt igang med din rejse mod at blive økonomisk uafhængig?

Tilmed dig frihedsjægerne og få 4 konkrete og handlingsrettede trin til at starte din vej mod økonomisk uafhængighed.

Tilslut dig frihedsjægerne!

Få 4 action-steps til at starte din rejse mod at blive økonomisk uafhængig

* indicates required